Sidste uge


var der nogle søde piger, der plukkede en fin buket til mig. Den dufter af forår.


kørte jeg ned af den her tågede, våde, gudsforladte vej.


havde jeg klædt mig ud som skovhugger. På en måde. Med plettet nederdel. Det er mig ikke muligt at undgå det, så nu gøres der en dyd ud af nødvendigheden. Pletter må blive til mønster.


stod jeg i regnen og tænkte over, om den her påskeklokke har sat rødder. Lever den, eller dør den mon.


hørte jeg Stones i bilen. Højt.


kikkede jeg længe på de her fine, hvide jomfruer, der svingede knibsk med deres grønne og hvide skørter.

Ikke den mest ophidsende uge sådan fashionwise, men jeg vender stærkt tilbage. I morgen. Måske.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: