Tichý, the diy-ing Voyeur

Et meget nørdet indlæg, I know.
Please bear with me.

I dag faldt jeg over de her fantastiske fotos på Informations fotoblog. De er taget af Miroslav Tichý mellem 1960 og 1985. Efter 1985 lagde han fotografiapparatet på hylden og helligede sig malerkunsten, ikke så underligt da han var elev fra Kunstakademiet i Prag. Efter kommunisternes magtovertagelse i 1948 blev kunstnerne pålagt at producere socialistisk kunst; det nægtede Tichý, hvorefter han blev anset for at være dissident og til sidst måtte holde op med at male, da han blev smidt ud af sit atelier efter den sovjetiske besættelse i 1968. Derefter var han jævnligt indlagt på psykiatriske afdelinger, idet han ikke just var en kommunistisk mønsterborger. Men det lykkedes aldrig at knække Tichýs vilje og evne til at være sig selv, excentrikeren.

Han boede i en lille tjekkisk landsby, Kyjov, næsten hele sit liv, undtaget opholdet i Prag. Herfra kom også hans foretrukne modeller, kvinder som han fotograferede på gaden, i butikker og i offentlige parker. Ofte vidste de ikke, at de blev fanget og udødeliggjorte gennem Tichýs linse, og billederne var da heller ikke ment til udstilling. Som oftest lå de bare og rodede hjemme hos Tichý, efter de var blevet fremkaldt.

Min fascination af hans billeder stammer måske fra følelsen af selv at være voyeuren, den der betragter andre. Hans billeder har en fin, drømmeagtig karakter, synes jeg. Uskarpheden appellerer til fantasien. Formilder hans forbrydelse, hans lurende øje.




Hvordan har han så skabt den fine stemning? Jo, han lavede sine kameraer af forhåndenværende materialer! Se bare her:


Herfra

Det er da et diy, der aftvinger respekt 😉

Desuden lavede han med vilje fejl i fremkaldelsesprocessen ud fra devisen: “”A mistake. That’s what makes the poetry.” og “If you want to be famous, you must do something more badly than anybody in the entire world.” Det lyder næsten Warhol’esque.

Kilder: information.dk og her

I find Miroslav Tichý’s photographs extremely fascinating. His favorite models were the women in the little village where he spent most of his life. He often snapped the pics voyeur-style. But the most amazing part is that he diy’ed his own cameras.

Advertisements
4 comments
  1. Malsen said:

    Hold da op – imponerende at han kan lave kameraer ud af den samling skrot! Et DIY som jeg tror jeg springer over 😀

  2. Helge said:

    Hej, hvis du kommer til Prag udgav man en flot bog i forbindelse med en udstilling af Tichys billeder på den Gamle bys rådhus, den kan anbefales. Hilsner fra Smichov

    • Lisa Kirketerp Andersen said:

      Hej Helge.
      Det lyder spændende. Jeg vil se, om jeg kan få fingrene i den. Hvor kan den mon købes?
      Jeg kendte ikke Tichý, før jeg tilfældigvis faldt over hans billeder, men jeg var til gengæld hooked med det samme. Og hans livshistorie gør dem bestemt ikke mindre interessante. Jeg ville elske at læse mere.
      Mange tak for tippet.
      Hilsen Lisa

  3. Lisa Kirketerp Andersen said:

    @Malsen: He-he, ja, det diy tør jeg heller ikke kaste mig over, men det er vildt sejt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: