Tofte Sø engang i august…

Lige efter Florida, da jeg stadig havde behov for at sidde og glo tomt på et vandhul mindst en gang om dagen, kastede jeg mit trætte legeme i Fiat’en og kørte til Tofte Sø.


Lige ved vandkanten sloges musene højlydt i en bunke visne blade. De har en skarp hørelse, de små, for da jeg tændte kameraet, forsvandt de ned i deres huller. En skarp hørelse er vel også nødvendig, hvis man er mad for stort set alle andre.


Birketræerne strakte sig opad som lange, tynde fingre.


Fuglene fløj hjemover for at sove ved søen. Ikke at jeg ved, hvad de var for nogle…


… men det er der andre, der gør. Og på en eller anden måde gør det mig tryg og glad, at der sådan er nogen, der sidder og tæller op, holder regnskab, fører mandtal.
Det er godt, at der findes steder i verden, hvor der er orden i sagerne.

På turen hjem så jeg Mikkel Ræv, spankulerende midt ude på marken med rød, busket hale, højt løftet.
Så snart jeg bremsede og rullede vinduet ned, smed han sig, så lang han var.
Det eneste, der stak op, var et par vagtsomme ører.
Der blev heller ikke noget billede af ham, for hans tålmodighed var længere end min 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: