Vasari, Saraogi Mansion, Jaipur 25.10.11


Farver…


de smukkeste broderier…


og en sød herre der talte godt for sig og rullede den ene sari, smukkere end den anden, ud med nonchalante håndbevægelser akkompagneret af mit henåndende “Åååååh…” og “Nææææh!”. “Take MY picture!” sagde han, da han syntes, jeg havde fotograferet stofbunker længe nok. “Then you will remember me.” Hermed gjort.


Og det var så her, jeg spontant og helt ude af karakter, lavede en lille (men KUN en lille!) twirl og til mine rejsefæller udbrød “Se mig, se mig! Jeg er en prinsesse!”
Jeg vil til min død fastholde, at det var stoffets måde at svøbe sig omkring mig på, der fik mig til det.
Der er ikke noget som guldbroderet silkegeorgette.
It’s like a second skin!
Den rene, skære luksus.


Ja, ja, ja. Kødet er skrøbeligt. Men det var dog ikke den lyserøde, der kom med mig hjem…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: