Marc Quinn på Kunsten – et artsy-fartsy indlæg 25.02.12

I går var damerne og jeg en tur på Kunsten i Aa.
Vi har før haft stor succes med en tur på Aros, så det skulle da prøves igen.
Særudstillingen er af den britiske kunstner Marc Quinn, som ofte nævnes sammen med Damien Hirst og Tracey Emin, og da jeg er pjattet med Emin, var jeg ret spændt på
“All of Nature Flows Through Us”, som udstillingen hedder.


Billede herfra
Nogle af de mere artsy fashionistas kan sikkert huske den her Kate Moss-skulptur, som Quinn også er mester for. Den er dog ikke med i udstillingen på Kunsten.


Billede herfra
Igennem udstillingen løber som røde tråde Quinns overvejelser over, hvad mennesket kan gøre med (og mod) kroppen – full body tattoos som Zombie Boy’s, kønsskifteoperationer eller udsultning som her – og hvad naturen selv gør med kroppen i form af medfødte misdannelser: Manglende eller forkrøblede arme og ben. Misdannelserne behandler Quinn i en hel serie skulpturer, der minder om de klassiske antikke statuer, imperfekt perfektion.


Billede herfra
Min favorit var den del af udstillingen, der hedder “Matter into Light”, som består af skeletter, omspændt af flammer i et helt mørklagt rum.
Jeg synes, effekten er fantastisk.
Memento Mori til det nye årtusinde.
I en super-individualistisk tid er skeletterne en påmindelse om, at vi dybest nede og inderst inde er ens og underlagt i hvert fald et fælles grundvilkår.

Efter et hurtigt kig på den permanente samling – damerne elskede Cobra-afdelingen, tænk at Cobra-kunst er børnevenligt 😀 – gik turen ned i billedværkstedet, hvor man kunne gå amok i store stakke af kunstkataloger og -bøger bevæbnet med lim og sakse.
Temaerne var selvfølgelig inspireret af udstillingen: Man kunne f. eks. designe tattoveringer eller lave sin egen Memento Mori-decoupage.

Her er mit kunstværk, “Pinup” 😉

Skynd jer i øvrigt at få set den her udstilling – især skulpturerne.
De er altså intet mindre end fantastiske!
Og husk at tage ungerne med.
På mange måder er børn nemlig vældig gode museumsgængere, har jeg fundet ud af.
Børneformidlerne på landets museer er for øvrigt min lille guilty pleasure.
Skulle vejene føre jer til Skagens Museum, så besøg endelig også malerskolen her.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: