Arkiv

Cityguides


Radisson Blu på Marseiller Strasse.
Det er anden gang jeg prøver at bo på et Radisson-hotel, og begge gange har alt bare været perfekt.
Faktisk så godt at jeg overvejede bare at hænge ud på hotellet og forsøde min tilværelse med lange bade, lækker mad, farvede drinks og spa-behandlinger 😉


Natlig udsigt lige før jeg tumlede omkuld i dejlige, nystrøgne lagner.
Jeg elsker simpelthen at bo på hotel.


Udsigt fra om dagen.
Hamburg var nu ganske pæn, også set fra 13. sal 😉


Klar til ballade. No nonsense-outfit.


Dejlige stole i foyeren.
Om aftenen er der ild i glasburet til venstre.
Så sejt.

Louise Bourgeois-udstillingen “Passage Dangereux” i Hamburger Kunsthalle, hjemsøger mig stadig, så derfor endnu et kunst-nørdet indlæg. Men det bliver også næsten det sidste, det lover jeg.
Ama’r! 😉


Udstillingen har fået navn efter den berømteste af Louise Bourgeois’ “Cells”.
Hamrende urovækkende. Cells repræsenterer da også forskellige slags smerte: Fysisk, psykisk, intellektuel, følelsesmæssig lidelse.


Ud over to af cellerne var der en række værker håndsyet af stof fra forskellige tidspunkter i Louise Bourgeois’ liv. Hendes opvækst i en familie, der levede af at restaurere gobeliner, fornægter sig ikke.


Der var en del af de her røde billeder, malet i slutningen af et langt liv som en overvejelse over kroppen og dens styrker og svagheder, tror jeg.

Men de her imponerende damer er nok de mest kendte af Bourgeois’ kunstværker.
De begyndte som en simpel blyantstegning i 1947, men først i 1999 blev tegningen til en bronzeskulptur som en del af en udstilling i Tate Moderns turbinehaller.

De hedder “Maman” og symboliserer efter Bourgeois’ eget udsagn den arbejdsomme spinderske, hendes styrke, omsorg og beskyttelse. De er en hyldest til moderen, som ledte familiens værksted, og sært nok føler man sig faktisk tryg derinde mellem edderkoppemoderens lange ben.
En silhuet der ellers vækker afsky hos de fleste mennesker, er i Louise Bourgeois’ optik forvandlet til noget elegant og næsten æterisk.

Louise Bourgeois mistede sin mor som 21-årig, og det nære forhold til hende samt et kompliceret forhold til en kolerisk og tyrannisk far behandles i mange af kunstværkerne, ligesom kvindelivet også løber som en rød tråd igennem udstillingen, især forsøget på at balancere livet som kunstner med det som ægtefælle og mor.

Hamburger Kunsthalle ligger på Glockengießerwall 20095
Mere her

Udstillingen hænger til d. 17. juni 2012.

På mit lyn-visit i Hamburg blev der tid til et par timer i selskab med et udvalg af Louise Bourgeois’ værker på Hamburger Kunsthalle.


Glæden var stor, da jeg tilfældigt kom forbi og så skiltet.
Den her tur må være den suverænt mest uplanlagte Odyssé, jeg nogensinde har været ude på. Det eneste sikre var en playlist til køreturen og hotelbookningen. Det var egentlig befriende bare at drive rundt.


Sirligt tryk på pudevår.


Og rå bronze.
To absolutte yderpunkter i udstillingen.


Scarf: Tusnelda Bloch – fake fur: H&M – skinnies: Weekday – boots: Bianco
Jeg havde kun safe items i kufferten: Cardigan, t-shirt, skinnies og et enkelt par heels til rituel indtagelse af fredagsmiddagen på hotelrestauranten og lidt ballade lørdag aften.

Light traveller, right 😉


Nu fejrer de Dhiwali-fest i Uttar Pradesh. De sidste dage var folk allerede begyndt at hænge sølv-guirlander op i gaderne.
Hele dagens synes jeg, jeg har hørt knitrende fyrværkeri og ventet på at slå øjnene op i mit værelse med blomsterrankerne i loftet.


Så skulle jeg have pakket min sari ud og haft den på. Den stribede bluse, som jeg fik syet hos Vasari, inden under. Og ankelkæderne.


De to bffs, som fulgte med os på vores tur igennem Old Delhi, har helt sikkert haft deres egen fest. Jeg håber, de har fået en masse fine gaver.

Jeg savner det.
At være varmet ordentligt igennem,
farverne,
larmen.
Thali.
Min påfugle-arm.
Jeg tror sgu, jeg ku’ leve med elendig milk coffee resten af mit liv,
hvis.bare.jeg.var.tilbage.

Dhiwali is being celebrated in Uttar Pradesh and I long to return so much my heart aches.