Archive

Puppy Love

Der går hund i bloggen for tiden, men jeg kan ikke rigtig gøre for det.
Jeg er så glad for hende her 😉

Godt nok er hun ikke nogen racehund, og stamtavle er der mildest talt ingen af, men for søren, hun er et smukt bekendtskab på mange måder.

Hun er så nem at gøre glad.
En lun frikadelle skåret i mundrette stykker (eller bare kød i det hele taget), en gåtur – bare op og ned ad gaden i snoren er fint, men en tur i Portlandsmosen er bedst.
Så hopper hun over tuerne, snuser og løber frem og tilbage i fuld fart, mens hendes sjove lille hale, der egentlig ikke er ret køn og har et knæk i det yderste led, så den er skæv, stikker lige op i vejret.

Hun er robust. Hun er ikke bange for nogen eller noget.
Hun elsker mennesker, andre hunde, alle der gider lege eller klø hende på den plettede grisemave.

Men det bedste, det allerbedste, er, når hun ruller sig sammen til en varm, lille doughnut og lægger sig til at sove i fodenden af min seng ❤


Der er blevet pisket ud og ind af døren i dag, men træskoene (en meget vigtig accessory her i udkantsdanmark) blev midlertidigt stillet til fordel for en kop rygende varm kaffe med masser af mælk.


Mens jeg sippede min kaffe, holdt Rottehunden øje med farlige dyr ude i haven, som f. eks. katte og gråspurve.


Se lige de fløjlsører dér. De gør mig helt blød.
Og de kompenserer for alle de fedtede snudeaftryk på vinduerne 😉


Nåe-ja. Så er der jo de heldige, IKKE mig grrr som nåede en rejse mere i år og hjembragte… sushi-slik (wtf?) og andre japanske finurligheder.

Jeg håber, I har nydt denne dejlige, solbeskinnede lørdag, lige så meget som jeg har.
Drik jer lidt fjollede og stil jer under misteltenen i aften.
Indkassér søde julekys, der får det til at kilde i maven.
For det fortjener I.

Her er huset fuldt af børn.
Der er pebernødder i skålene og latter i luften.
De leger de gamle lege, som generationer af børn har leget før dem.
Og alt er præcis som det skal være i de korte dage op til jul.


Der er fløjet skyer ind af min dør.


Eller også har The Fiffinator onduleret en bamse…
(og en lærkegren med kogler)


Den her ondulerer til gengæld sig selv. De der kogle-dimser bliver ved med at falde af.
Fordømte tingest…


Men jeg er ligeglad.
Med det hele.
For nu er det fredag.
Jeg har tændt op i min trofaste egern-ovn og smidt stængerne op.
Skyerne får lov til at ligge til i morgen.
Kransen må stå og falde fra hinanden, hvis den ikke kan holde sammen på sig selv.
Jeg er så færdig med at reparere på noget, der helt åbenlyst er i stykker.

Let it be! nynner jeg for mig selv.

Those are not clouds. The Fiffinator terminated a teddy bear. And a branch from a tree, complete with cones and everything. The wreath is auto-destructing. But I don’t care. Tonight, I’m a couch potato. I’ll leave the teddy stuffing on the floor for now. The wreath is suicidal and beyond repair. Why fix it if it’s permanently broken. Let it be! I hum, in the softest of voices


Et lille snap af min nye lemon-limefarvede neglelak fra sidste gang, jeg var ude i dagslys.
For tiden går jeg, før det bliver lyst, og kommer hjem, efter det er blevet mørkt, og livet leves indenfor i et lidet flatterende elektrisk lys.


Prinsessen foretrækker en 80’er-inspireret colorblock i pink og sort 😉

I morgen står den, ligesom i dag på fremstilling af juledekorationer sammen med nogle dejlige unger, og derefter skal der sys Luciakjoler med nogle skønne damer.
Det skal nok blive hyggeligt.

Hvordan går med med jer derude?
Får I kæmpet jer igennem novembers sidste krampetrækninger?